Ofte stillede spørgsmål

 

FAQ

  • Skal man selv have et svært forhold til mad, for at tage Madmentoruddannelsen?

    Nej, du behøver ikke have et svært forhold til mad. Som Madmentor lærer du at hjælpe andre med deres forhold til mad. Jeg vil invitere dig til at kigge på dit eget forhold til mad, lige som det er. Og mit ønske er, at hvert hold på Madmentoruddannelsen indeholder en stor diversitet. Vi har både folk med forstyrret spisning, coaches, personlige trænere, kostvejledere og folk fra andre erhverv på vores uddannelse.

  • Kan jeg videreuddanne mig som Madmentor?

    Ja! Du kan specialisere dig indenfor to vigtige specialeområder, der hæver dit kompetenceniveau til et specialistringsniveau.

    Læs om ACT for sundhedsprofessionelle
    .

    Læs om Self-compassion som redskab til øget mental og fysisk sundhed.

  • Kan jeg uddanne mig, selvom jeg ikke bor i Danmark?

    Ja! Du kan tage Madmentoruddannelsen online. Jeg har tilrettelagt undervisningen sådan, at du får samme kvalitet, indhold og sjæl, som når vi mødes i København. Indtil videre har vi haft studerende fra Holland, England, Frankrig og Spanien. Og selvfølgelig fra Jylland, Bornholm og Fyn.

    Alt det gode ved Madmentoruddannelsen er bevaret i Madmentoruddannelsen Online – også alle vores dygtige undervisere og dedikerede Madmentortrænere. Det er kun opbygningen af modulerne, som vi har ændret på, så de passer til online-formatet. Du kan læse mere om Madmentoruddannelsen online her.

  • Kan jeg lære at elske min krop efter så mange års selvhad?

    At elske din krop er en proces der starter med accept af din krop, som den er. Dernæst vil vi undersøge, hvorfor din krop er værd at passe på. Og vi vil arbejde med din kropsopfattelse med fokus på selvkærlighed og selvomsorg. Forfængelighed og selvkærlighed til kroppen kan sagtens følges ad. Du behøver ikke at hade din krop ned i en størrelse, du kan elske.

  • Du taler meget om et "frit forhold til mad" men jeg er bange for at tage på, hvis jeg spiser "frit". Bliver jeg så ikke bare endnu tykkere?

    Jeg siger ikke, at du skal opgive at få en krop, som du er glad for, og som du godt kan lide at klæde på og bruge. Tværtimod. At få et afslappet forhold til krop og mad er ikke ensbetydende med at tage på, men at du lærer at vælge den mad, du har brug for og lyst til og dropper selvpineri og madregler, der ikke er bæredygtige.

  • Hvor meget anbefaler du, at man øver mellem modulerne på uddannelsen?

    Du skal øve tre-fem gange mellem modulerne i din studiegruppe, som vi sammensætter på modul 1 på uddannelsen.

    Ud over de 5 moduler afholder vi fire online træningsaftener, hvor du kan stille spørgsmål til Madmentormetoderne og øve dem sammen med de andre studerende.

  • Hvor meget nyt lærer man, hvis man allerede har taget en coachuddannelse?

    Meget! På Madmentoruddannelsen undervises du blandt andet i 6 trins metoden, der er udviklet af Sofia Mannning og Chris Manning. Uddannelsen til Madmentor er en specialiseret uddannelse til dig der vil hjælpe folk med deres sundhed, kost, selvbillede, kropsbevidsthed og forhold til mad. Så der er også rigtigt meget indhold på uddannelsen, som rækker ud over coaching som værktøj.

  • Jeg vil gerne spise intuitivt, men jeg spiser stadig på følelser. Hvad skal jeg gøre?

    Jeg arbejder ud fra en overspisningsmodel, som hedder Madmentormodellen. Modellen er inddelt i tre faser, overspisning/forstyrret spisning, mekanisk spisning og intuitiv spisning. Vi arbejder med én fase ad gangen, indtil du er i stand til at mærke sult og mæthed og skille dine følelser og din spisning ad.

  • Har jeg mulighed for gå i supervision efter, at jeg er certificeret?

    Ja! Når du er uddannet Madmentor kan du komme i supervision hos mine dygtige mentortrænere. Det er din støttende guide for læring, refleksion og udvikling, hvad enten du vælger at bliver superviseret individuelt eller i en gruppe.

Skriv til mig, hvis du har spørgsmål