Online
Madmentoruddannelse

 
 

Nu kan du tage Madmentoruddannelsen online, uanset hvor i verden, du bor

Med Madmentoruddannelsen Online kan du nemt modtage LIVE undervisning hjemme fra din egen computer. Jeg har tilrettelagt undervisningen sådan, at du får samme kvalitet, indhold og sjæl, som når vi mødes i København.

Alt det gode ved Madmentoruddannelsen er bevaret i Madmentoruddannelsen Online – også alle mine dygtige undervisere og dedikerede mentortrænere. Det er kun opbygningen af modulerne, som jeg har ændret på, så den passer til online-formatet.

Bliv certificeret Madmentor, uanset om du bor i Aarhus, Odense, Sverige eller Færøerne. Du kan forfølge din drøm om at blive Madmentor, uden at du skal bruge hverken penge og tid på transport.

  • Nyt Madmentor online hold

    Kontakt Madmentoruddannelsen, hvis du vil høre mere om venteliste, tilmelding og betaling.

 

ONLINE Moduler
Indhold & Datoer

START: DATO PÅ VEJ 2025

Du finder alle datoer ved at klikke på de enkelte moduler i oversigten til højre.

Bliv certificeret Madmentor med Madmentoruddannelsen Online.
Uanset om du bor i Aarhus, Odense,
Sverige eller Færøerne.

 
  • UNDERVISNING: DATO PÅ VEJ 2025

    Du får et klart billede af rollen som coach, rådgiver og mentor - og hvordan du bruger de forskellige roller i dit arbejde

    Du lærer Madmentor coachingmodellen, som sikrer, at du gør en forskel for folk der kæmper med et svært forhold til mad

    Du lærer, hvordan du sætter langtidsholdbare mål, bryder forhindringer og lægger en klar plan med dine klienter - blot ved at stille de rigtige spørgsmål

    Du lærer, hvordan du arbejder med vaner og vanebrud, og hvordan du gør klienten forandringsparat ved at arbejde med motivationspsykologi og ambivalens

    Du lærer, hvordan mennesker kan sabotere deres egen sundhed, og hvordan du stopper selvsabotagen gennem arbejde med klientens mad-historie

    Du finder dine unikke egenskaber som Madmentor, og ser hvordan dine personlige erfaringer, og eventuel faglige viden, kan være din styrke i dit arbejdsliv

    Du bliver introduceret til kroppen som det bedste værktøj til at afsløre ubevidste mønstre.

  • UNDERVISNING: DATO PÅ VEJ 2025

    Du lærer, hvor grænsen går mellem sundt og usundt, normal- og unormal spisning, så du kan at spotte, hvornår der er tale om forstyrret spisning eller en spiseforstyrrelse

    Vi sætter fokus på tvangsoverspisning (BED) og tvangsunderspisning og alle de forstyrrede måder at spise på der ligger ind imellem

    Du lærer, de dynamikker der udløser og vedligeholder forstyrret spisning og spiseforstyrrelser, og du lærer at bruge Madmentormodellen™ til enten at forebygge spiseforstyrrelser eller til at hjælpe klienten ud af et forstyrret spisemønster

    Du lærer, hvad slankekure gør ved krop og sind, og hvad der skal til for at kunne arbejde med klientens fastlåste slankekursmentalitet

    Du lærer, hvordan klienten får fat i den bagvedliggende længsel, som klienten tror slankekuren opfylder, så klienten kan få et balanceret forhold til mad og foretage en reel forandring i sit liv

    Du bliver undervist i kompleksiteten i overvægt og vægttabsinterventioner ud fra den nyeste evidens indenfor området, så du som Madmentor kan arbejde med vægttab på et oplyst grundlag, og så du ikke gør mere skade end gavn.

    Og så lærer du, hvordan en Madmentor arbejder med en vægtneutral tilgang til sundhed, til klienter der ikke vil på slankekur men som gerne vil være sunde

  • UNDERVISNING: DATO PÅ VEJ 2025

    Du lærer, hvordan du arbejder med din klients negative kropsopfattelse i praksis

    Du lærer hvad der kendetegner en positiv kropsopfattelse, og hvordan det påvirker klientens selvfølelse og måde at spise på

    Du lærer, at kunne arbejde med værdier fremfor mål, når du skal arbejde med kropsopfattelse og hjælpe klienten af med kropskritik og selvhad.

    Du bliver undervist i Acceptance and Commitment Therapy (ACT) som en metode til at hjælpe klienten ud af de fastlåste spisemønstre, der kan komme af kropskritiske tanker og følelser.

    Du lærer hvordan man arbejder med kroppen og ikke imod den. Og hvordan man giver slip på ideen om, at kroppen skal holdes i stramme tøjler og kontrolleres med diverse slankekure og madregler

    Du lærer, hvad der forstyrrer menneskers naturlige sult- og mæthedsregulering, og hvordan man kan lytte til kroppens signaler og genetablere den helt naturlige fornemmelse for sundhed

    Du lærer, hvad intuitiv spisning er, og hvordan du kan guide dine klienter fra kontrol til frihed og fleksibilitet i maden.

  • UNDERVISNING: DATO PÅ VEJ 2025

    Du får værktøjer til at stoppe med at spise på følelser, fordi det kan være dem, der styrer os, når vi spiser for meget eller for lidt eller forkert

    Du lærer, hvordan følelser og tanker og spisning er tæt forbundet, og hvordan du kan opbygge din klients evne til at mærke følelser og imødekomme dem på andre, og mere selvkærlige, måder end med mad og/eller kontrol

    Du bliver i stand til at arbejde med klientens motivation, så klienten kan bryde den følelsesmæssige kobling til mad og få et frit forhold til mad og følelser

    Du lærer at bruge mindfulness, meditation og visualisering til at fremme en accepterende, ikke-dømmende og oplevelsesorienteret tilgang til tanker, følelser og adfærd

    Du lærer Compassion Fokuseret Terapi (CFT), som du kan bruge til klienter der kæmper med at spise på svære følelser som f.eks. skam, vrede, sorg, frygt, panik eller stress, og du lærer, hvordan dine klienter opnår større selvaccept, bedre selvværd og større kærlighed til sig selv.

  • UNDERVISNING: DATO PÅ VEJ 2025

    Du bliver klædt på som Madmentor og får en klar plan for, hvordan du kan bruge din rolle som Madmentor i dit arbejdsliv.

    Du lærer, hvordan du tilrettelægger og gennemfører sessioner og gruppeforløb. Og du lærer, hvordan du bevarer en professionel og samtidig empatisk og lyttende tilgang til dine klienter, så du støtter dem bedst i deres rejse mod mere sundhed, vægttab og et normalt forhold til mad og krop.

    Med udgangspunkt i din egen Madmentor-rejse, kigger vi fremad og skaber din forretningsplan. Du vil blive undervist i målgruppeteori, nicheafklaring, kommunikationsværktøjer og produktopbygning. Med det i rygsækken kan du gå direkte ud og skabe dig et rigt og givende arbejdsliv uanset, om du skal være selvstændig Madmentor eller ansat Madmentor.

  • DATO: DATO PÅ VEJ 2025

    Certificeringen sker i forlængelse af modul 5, hvor du gennemfører en online mundtlig fremlæggelse samt gennemfører en Madmentorsession med en af dine medkursister, og du vil få feedback bagefter fra din eksaminator.

    Vi sender Madmentor certifikatet med posten.

 


Undervisningen online 

Undervisningen varetages af mine dygtige undervisere på Madmentoruddannelsen, der hver især er specialiseret inden for deres fag. Alle mine undervisere har mange års undervisningserfaring, så jeg kan godt love, at undervisningen vil være både varieret, underholdende og værdifuld. Læs om underviserne her.

I undervisningen integrerer vi teori med praksis-orienterede øvelser og egen-refleksion.

Der er undervisningspligt på Madmentoruddannelsen Online. Det betyder, at du skal være tilstede og deltage i undervisningen, ligesom du ville være, hvis du sad i et undervisningslokale. Det er min erfaring, at dit særlige bidrag i undervisningen vil inspirere alle på holdet og omvendt. Derfor er det vigtigt, at du er med hele vejen fra modul 1 til 5.

 

 Oversigt over indhold

  • 5 moduler af hver 2 + 1 dages varighed fra kl. 9.00 - 16.00 med teori, træning og selvrefleksion

  • 4 x træningsaftener med tid til fordybelse i metoderne

  • Onlineyoga, kropsarbejde eller simple mindfulness øvelser. Det vil give dig en kropslig erfaring med, hvordan nærvær i kroppen påvirker ikke bare din, men også dine klienters livskvalitet og sundhed

  • Træning i metoderne fra et tværfagligt team af de bedste undervisere indenfor coaching, sundhed, psykologi og kropsarbejde

  • Obligatoriske studiegrupper til træning mellem modulerne

  • Uvurderlig support fra vores mentortrænere samt et netværk af ligesindede

  • Et fuldt kompendium med teori og øvelser

  • “Madmentoruddannelsens 10 bud til online undervisning” samt et teknikmøde, hvor vi gennemgår teknikken, så du er helt klar til modul 1

  • Som Madmentor kvalificerer du dig til optagelse på specialiseringerne: ACT for sundhedsprofessionelle og Self-compassion som redskab til øget mental og fysisk sundhed.

Dette får du også . . .

  • EKSTRA BONUS GAVE

    Du får også 6 måneders Dinero Pro*, der er et regnskabsprogram til dig, som er eller gerne vil være selvstændig Madmentor og som ikke kan vente med at komme i gang. Yeah!

    *Ved køb af 1 års Dinero pro.

  • E-LEARNING

    Du får små videoer af rigtige Madmentorsamtaler, der viser metoderne i brug, og som du kan se igen og igen, så du kan blive rigtig god.

  • GAVE FRA MIG TIL DIG

    Når du tilmelder dig Madmentoruddannelsen får du en lækker Madmentor indkøbspose, som du kan bruge på indkøbsturen og minde dig om dit nye madliv.

 Det siger de studerende om online uddannelsen

  • “Jeg tog Madmentoruddannelsen online. For mig var det en kæmpe fordel og afgørende for, at jeg kunne få det til at gå op. Og ja - så måtte jeg “nøjes” med online... Men der var på ingen måde tale om at nøjes. Der var dynamik, nærvær og nye venskaber mellem os studerende. Der var yoga, coaching og visualisering. Der var sparring, gåture i pauserne og madmeditation. Der var alt, bare ikke Corona, hotelregning og kørsel. Jeg gjorde det gerne igen.”

    -Brigitte Reimer , certificeret Madmentor

  • ”Jeg deltog på Madmentoruddannelsen hold 1 online forløbet, og det passede helt perfekt, da jeg bor i udlandet og derfor kunne deltage. Alt foregik digitalt med undervisning, supervision og træning i studiegrupperne. Jeg følte ikke på noget tidspunk, at jeg stod alene, da teamet omkring Madmentoruddannelsen altid var nemme at kontakte og fantastiske hjælpsomme via en facebook gruppe som alle os studerende brugte flittigt til support, sparring og deling af informationer. Hele forløbet har været en fantastisk udviklingsrejse, både personligt og professionelt. Måske var jeg lidt skeptisk inden starten, på hvordan online kunne bringe os tæt sammen med mange af de intense emner, vi går igennem. Men det behøvede jeg slet ikke at være. Der var tæthed og nærvær igennem hele forløbet fra dag ét, og som reflekterer kernen af hele denne fantastiske uddannelse. Jeg er så taknemmelig for alle de værktøjer, jeg nu har med mig og alle de fantastiske mennesker, jeg har mødt på forløbet og for Marie som har sat en helt fantastiske uddannelse sammen, som jeg så stærkt tror på kan hjælpe så mange mennesker. Jeg kan varmt anbefale Madmentoruddannelsen”

    -Anni Bush, certificeret Madmentor

  • ”Madmentoruddannelsen har efterladt sig dybe spor i mig, som jeg for altid vil være taknemmelig for. Jeg troede, at jeg tog mig rimeligt godt af mig selv, kendte mig selv, accepterede mig selv. Men det er først nu, at jeg reelt tager vare på hele mig. Også de sider jeg er mindre stolt af. De svære følelser. De sider jeg helst vil gemme væk. De ting jeg skammer mig over. Jeg forstår nu vigtigheden af at mærke og tillade mine følelser. Tidligere “peptalkede” jeg mig selv til større rummelighed, glæde og taknemmelighed, når jeg mærkede de svære følelser. I dag mærker jeg i stedet følelserne, tillader dem og spørger mig selv, hvad jeg har brug for, når jeg har det sådan. Nogen gange imødekommer jeg det - andre gange fordufter den svære følelse ganske enkelt, fordi jeg ikke yder modstand på den. Gennem uddannelsen har jeg endelig lært ægte selvomsorg. Og nej - selvomsorg er ikke egoistisk. Har man styr på selvomsorgen, har man så meget mere at byde andre mennesker - og så er man jo faktisk alt andet end egoistisk"

    -Brigitte Reimer, certificeret Madmentor

  • ”Jeg var med på onlineversionen af Madmentoruddannelsen, og må indrømme, at jeg var spændt på, hvordan det var at uddanne sig online. Jeg håbede, at undervisningen kunne formidles ordentligt. Hvad hvis, jeg følte mig alene i processen bag computeren, og hvad gjorde jeg, hvis jeg havde spørgsmål til undervisningen. Det var spørgsmål jeg stillede mig selv, inden jeg tilmeldte mig. Men tanken om at skulle være så mange dage væk hjemmefra, virkede uoverskueligt, og jeg hoppede ud i det. Jeg har ikke fortrudt én eneste gang. Sikke en rejse – og så hjemme fra mit eget kontor. Online formatet fungerede bare super godt. Både undervisere og trænere gjorde meget ud af at variere undervisningen, så jeg ikke sad og blev træt og døsede hen. Det virtuelle undervisningsrum var et rigtig trygt og rummeligt rum med rig mulighed for at stille spørgsmål både i løbet af undervisningsdagene og imellem modulerne til både undervisere og mentortrænerne. Uddannelsen har udviklet mig personligt, og professionelt har jeg fået en masse brugbare og effektive redskaber, som jeg allerede er i gang med at implementere i min virksomhed. Madmentoruddannelsen er en fantastisk uddannelse som får min varmeste anbefaling”

    -Maj-Britt Sanders, certificeret Madmentor

 Hvordan forgår online live undervisning?

Både undervisning, supervision og certificering foregår via Zoom.  

Zoom er en Cloud-baseret service, der er nem at bruge fra alle platforme – PC, Mac, tablet og smartphone.

Zoom har en chat–funktion, der gør det nemt for dig at deltage i undervisningen og stille spørgsmål undervejs. Desuden gør funktioner som skærmdeling og virtuelle grupperum det muligt for os at undervise dig i samme høje kvalitet som ved et fysisk møde.

Du behøver ikke at have en Zoom-konto, for at deltage på uddannelsen. Vi sender en invitation til dig med et link til modulerne. (Men du kan med fordel overveje at installere den gratis Zoom-app på din bærbare computer)

Både video og lyd transmitteres i HD-kvalitet. Vi optager modulerne til internt brug.

Jeg anbefaler, at du sidder alene og uforstyrret, når du modtager undervisning. Selvom du sidder hjemme, er det vigtigt, at du skaber en god ramme til at være tilstede i undervisningen. Sørg så vidt muligt for, at der er ro omkring dig, undgå forstyrrelser og larm under undervisningen fra f.eks. fjernsyn, telefon eller andet.

Sørg for at forsyne dig med drikkevarer, blok, skriveredskaber, eller hvad du ellers ville have med dig i et fysisk undervisningslokale.

Når du tilmelder dig uddannelsen, modtager du desuden ”Madmentoruddannelsens 10 bud til online undervisning” samt et online teknikbesøg, hvor vi gennemgår teknikken, så du er helt klar til modul 1.

  • Træningsaften

    På træningsaftenerne tager vi udgangspunkt i cases, teori og metode, så du kan få den nødvendige sparring til både din faglige og personlige udvikling som Madmentor.

    Træningsaftenerne varetages af vores dygtige undervisere.

    Aftenerne foregår online.

  • Certificering

    Certificeringen sker i forlængelse af modul 5, hvor du gennemfører en mundtlig fremlæggelse samt gennemfører en Madmentorsession med en af dine medkursister.

    Du vil bagefter få feedback fra din eksaminator.

    Det hele vil foregå online.

 

Pris for Madmentoruddannelsen
Online: 41.500 kr.

 

Mulighed for ratebetaling

Du kan betale for uddannelsen i 3 eller 5 rater mod et mindre administrationsgebyr.
Betaling foregår via faktura.

Hvis du vil høre mere om muligheden for ratebetaling, er du velkommen til at ringe til administrationen på Madmentoruddannelsen.

Det siger de studerende…

"Jeg har lært at finde mig selv. Jeg har brugt meget tid på at gøre alt det, som andre forventede af mig. Så startede jeg på Madmentoruddannelsen, og det har skabt et solidt fundament inde i mig.

Det bedste er at komme med en forventning om, at nu bliver dét jeg har kæmpet med anderledes. For mit vedkommende var det at spise på følelser, spise på træthed og forstyrret spisning. Forventningen blev indfriet gange 100"

 
 KIDDE BERING LINDHOLM  - CERTIFICERET MADMENTOR
 

“At ændre dårlige vaner er en ekstremsport”

  • Hjerterum

    Ernæringsekspert, forfatter, konsulent, Madmentor og meget mere. For her er hjerterum til alt dét, det finder vej til sundhed i balance.

  • Slut med tomme kalorier

    Ord kræver handling! Find masser af tips til handling i mine bøger og i min Ted Talk, min podcast, min blog, mine posts, my everything!

  • Slip for skyld, skam og stress

    Følg min blog og læs meget mere om skyld, skam og stress. Men allermest om, hvordan du slipper af med den!