Marie Steeberger opskrift på friskpresset juice

ÆBLE, CHILI, INGEFÆRJUICE

1 glas

Et fantastisk energiboost, der er god til efter løbeturen eller på en varm sommerdag

  • 2 æbler
  • 2 citroner
  • 1 rød chili
  • 25 gram ingefær

Juices altsammen i en juicepresse

 
Marie Steenberger opskrift på ristede mandler

RISTEDE MANDLER MED LAKRIDS

4 personer

En perfekt snack, der er super let at lave og egner sig godt til et hurtigt mellemmåltid eller inden middagsmaden, når gæsterne er ankommet.

  • 100 g. mandler
  • 3 tsk. rå lakridspulver (ikke lakridsrodspulver)
  • 1 spsk. olivenolie

 Rist mandlerne ved lav varme på panden. Hæld lidt olivenolie ved, så de bliver blanke.

Tag dem af varmen og lad dem køle af. Bland dem med det rå lakridspulver.

 
Marie Steenbergers opskrift på daddelkugler

FORSKELLIGFARVEDE DADDELKUGLER MED KAKAO, KOKOS, HINDBÆR OG PASSIONSFRUGT

Ca. 15 stk.

Disse farvestrålende kugler kan få enhver sukkerjunkies tænder til at løbe i vand. Og så gør det jo ikke noget, at de også er sunde.

Daddelkugler

  • 10 dadler
  • 2 spsk. ekstra jomfrukokosolie
  • 1 tsk. rå kakaopulver
  • 100 g. mandler
  • 1 spsk. havregryn

Drys

  • 2 spsk. tørret pulveriseret hindbær
  • 2 spsk. tørret pulveriseret passionsfrugt
  • 2 spsk. rå kakaopulver
  • 2 spsk. kokosmel

Hæld hindbær, passionsfrugt, kakao og kokosmel i hver sin skål. Blend alle ingredienserne til daddelkuglerne i en foodprocessor og sæt blandingen i køleskabet i en halv time, så massen bliver fast. Rul små kugler af massen og rul dem i henholdsvis kokos, passionsfrugt, hindbær og kakaopulver, så de hver især får sin egen farve.

 
Marie Steenbergers opskrift på quiche med krebsehaler

QUICHE MED KREBSEHALER OG DILD

4 personer

En rigtig sommertærte, der gør sig god til et køligt glas hvidvin i solen

  • 4 æg
  • 450 g. hytteost
  • 170 g. krebsehaler
  • 1 courgette
  • 4 – 6 små søde tomater
  • 1 bundt dild
  • 2 rødløg
  • Cheddar
  • Salt
  • Peber

Skær rødløgene i små tern og sauter på panden i lidt olivenolie. Skær courgetten i små tern og steg sammen med løgene. Tilsæt krebsehaler, tomater i både og hakket dild. Steg indtil væden er forsvundet. Smag til med salt og peber.

Pisk æg og hytteost og bland det i krebseblandingen. Drys lidt revet cheddarost over og bag i ovnen på 200 grader i ca. 40 minutter eller til den er gennembagt i midten.

 
Marie Steenbergers opskrift på granola (mûsli)

GRANOLA (MÜSLI)

1 stor portion

En sund og utrolig velsmagende, knasende oplevelse

Til ristning

  • 175 g. havregryn
  • 175 g. valset rug
  • 75 g. mandler
  • 75 g. hasselnødder
  • 50 g. kokosnødflager
  • 50 g. solsikkekerner
  • 25 g. hørfrø
  • 25 g. græskarkerner
  • ½ spsk. kanel
  • ½ spsk. vanilje

Sød lage til ristningen:

  • 4 spsk. agavesirup eller honning
  • 4 spsk. smeltet ekstra jomfru kokosolie

 

Tørret frugt tilsat efter ristning:

  • 50. g. rosiner
  • 25 g. tranebær
  • 2. g. tørret hindbærcrumble

Hak nødderne groft. Bland kerner og nødder, kanel og vanilje til ristning sammen i en skål. Hæld lagen over og bland den godt med kerner og nødder. Fordel blandingen på bagepapir på en bageplade og rist det i ovnen på 180 grader i ca. 15-20 minutter. Rør jævnligt i blandingen for at undgå at den bliver brændt.

Tag blandingen ud af ovnen og lad den køle af. Rør derefter det tørrede frugt i.