Back to All Events

Inspirationsaften om spiseforstyrrelser og accept og medfølelse i Odense ZOO

  • Odense Zoo Sdr. Boulevard 306 5000 Odense C Danmark (map)

Fra vægt til velvære
Mange danskere har prøvet flere slankekure, end de orker at tænke på. Alligevel er hver anden voksne dansker i dag overvægtig og hvert femte barn. Men hvordan er det nået så vidt, og hvorfor har vi som samfund ikke formået at bremse den udvikling?

Kom og hør Marie Steenberger fortælle om de udfordringer vi står overfor i dag, når det gælder sundhed. Lær hvordan det massive fokus på vægt og kost i samfundet bidrager til blandt andet vægtstigma, negativ kropsopfattelse og spiseforstyrrelser. Lær, hvad du skal gøre i stedet for at nå i mål med din sundhed.

Her er ingen løftede pegefingre eller nye mirakelkure. Her lærer du velafprøvede Madmentormetoder til en sundere krop, en mere positiv kropsopfattelse og et frit og naturligt forhold til mad.

En personlig fortælling
Mie My Tastesen har på egen krop oplevet de negative konsekvenser et overdrevet fokus på mad, krop og vægt kan have.

Igennem næsten 10 år vekslede hun imellem flere forskellige former for spiseforstyrrelser. Denne aften giver hun et indblik i, hvordan det var for hende, og hvordan hun oplevede kampen med maden, kroppen og selvkritikken.

Mie My fortæller om hendes vej ud af spiseforstyrrelsen og giver et indblik i, hvordan hun i dag arbejder sammen med sine klienter på at skabe mere balance og harmoni imellem kroppen og sindet.

Om Mie My Tastesen:
Mie My er psykolog og åndedrætsterapeut og ejer virksomheden ACT & Breathe; hvor der arbejdes ud fra en integrativ tilgang til krop og sind. Mie My underviser i år på et modul i Madmentoruddannelsen, hvor hun fortæller om, hvordan accept og medfølelse kan bruges i relation til de udfordringer, som mange møder med mad, krop og vægt.

Aftenens program

Kl. 17.20 vil der være modtagelse af en zoo medarbejder ved indgangen.

kl. 17.30 foredrag med Marie Steenberger

kl. 18.30 pause, hvor vi spiser en sandwich sammen.

kl. 19.00 foredrag med Mie My Tastesen

Kl. 20.00 er der afslutning, og i følges tilbage til udgangen igennem haven.

Pris inklusiv foredrag, sandwich, vand, kaffe/the og snacks kr. 195.

Tilmelding
Du kan tilmelde dig her på siden (når har trykket på linket, skal du ind under den fane der hedder events) eller alternativt kan du sende en sms til tlf. 29 89 79 88 eller en mail til miemy@miemy.dk. Betaling kan ske på mobilepay: 29 89 79 88 eller ved overførsel til reg: 4580 konto: 12113331.

Særtilbud: Madmentorbogen – fra indre kaos til madro, af Sofia Manning og Marie Steenberger. Pris kun 150 kroner (normalpris 250 kroner). Du kan betale med MobilePay til Marie Steenberger på aftenen.