Interviews


Ida rud
Kropsaktivist og journalist og kendt som ”tykke ida”

Da hun var intet mindre end en lille pige på kun 5 år, fik hun at vide, at hun var for tyk. Det var begyndelsen på 20 års selvhad og spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning.

I dag er hun journalist og kropsaktivist. Hun har deltaget i minidokumentaren ”tykke Ida” på DR1 og hun kæmper for kvinders og mænds rettigheder til at være forskellige. Se det rørende interview med Ida Rud ved at klikke på linket herover.


Michelle Kristensen
Sundhedsekspert og kendt fra Go´morgen Danmark

Michelle Kristensen er Danmarks ukronede sundhedsdronning og masser af kvinder har været i hendes hænder i ønsket om at få en slankere krop.

Men hvad folk ikke ved er, at hun altid har elsket både slik, kage og nybagte boller ligeså meget, som hun i dag elsker omeletwraps og grøntsager. Det har i perioder af hendes liv resulteret i hop on, hop off slankekure, hvor hun har straffet sig selv på dødsyge crosstrainere.

I dag lytter hun meget mere til din krop end til slankekure, og hun er vild med at være en størrelse ”medium” i stedet for en urealistisk størrelse small. Se det inspirerende interview med Michelle Kristensen ved at klikke på linket herover.


Mie Moltke
danser og kendt fra Vild med Dans på Tv2

I alle sine teenageår syntes danser Mie Moltke, at hun var alt for tyk.

Hun har styret sin mad afsindig meget og brugt uanede mængder af tid på at tænke over, hvad hun havde spist, og hvornår hun havde spist det.

I dag er hun glad for sin krop og vægter nydelsen af kroppen og maden og livet meget højt. Mie har udover at være danser gjort en karriere ud af, at hjælpe andre kvinder til at opnå glæden ved kroppen gennem dans. Se interviewet med skønne Mie Moltke ved at klikke på linket herover.


nadja vienberg
Klinisk diætist og madmentor

For 7 år siden vejede Nadja Vienberg meget mindre, end hun gør i dag. Hun trænede hver dag og vejede kun 47 kilo.
Da hun nåede sin drømmevægt, var hun ikke glad, men søgte på ny lykken med et par silikonebryster. Dem fik hun imidlertid taget ud igen. For heller ikke nye bryster gav Nadja det selvværd, hun drømte om.

I dag har hun et afslappet forhold til træning og et naturligt forhold til mad. Hun har skåret kraftigt ned på træningen, og hun er endelig blevet glad for sin krop, som den er. Se den utrolige historie i interviewet med Nadja Vienberg ved at klikke på linket herunder.


Matilde Trobeck
Blogger og stifter af find en veninde #dueraldrigalene

Matilde Trobeck (Helse Matilde) har med sine egne ord hadet sin krop hele sin ungdom. Hun har talt kalorier, fastet, detoxet, sultet sig selv og brugt mange, mange timer i træningscenteret for at lave sin krop om.

I dag har hun et sundt forhold til sin krop, sin mad og sin træning. Se hvordan Matilde har fået et afslappet forhold til maden og kroppen ved at klikke på linket herunder.