Er vægttab det nye tabu?

 

Hvis du har fulgt mig længe, så ved du, at jeg ikke er begejstret for slankekure. De fleste slankekure virker ikke. 9 ud af 10, der hopper på en slankekur, tager alle kiloene på igen og mere til, når slankekuren stopper. Slankekure er spild af tid og penge og en beviselig kilde til endnu mere kropshad og madforvirring. Derudover er slankekure noget skidt fordi: 

  • De opdeler mad i rigtig og forkert, der kan skabe cravings og overspisning i smug.
  • Deres udgangspunkt er, at du er forkert og din krop er forkert.
  • De tager ikke udgangspunkt i andre logikker fx. at spisning også handler om psykologi og selvfølelse og affektregulering.
  • De tager ikke din krop og dens fine signaler om sult og mæthed med på råd.
  • De er korte og intense og alt for langt nede i kalorier.
  • de nedsætter din forbrændning og tærer på din vigtige muskelmasse.

 

"Men er det så forbudt at ville tabe mig?" "Og må jeg nu ikke en gang sige højt, at jeg gerne vil spise flere grøntsager og mindre hvidt brød?" - vil du måske spørge. 

 

JO du må gerne spise flere grøntsager end hvidt brød, og NEJ det er overhovedet ikke forbudt, at du vil tabe dig.

Mange mennesker kan have brug for at tabe sig. De kan have en krop, der belaster deres knæ, deres hjertekarsystem, deres hjerte. De kan have forstadier til diabetes eller de kan ren skær bare godt lide, at have en særlig vægt, fordi de føler sig bedre tilpas i en slankere krop. OG DET ER HELT OK. Og vigtigt.


HVORFOR VIL DU GERNE TABE DIG?

Men forskellen ligger i, om du vil tabe dig, fordi du værdsætter og elsker din krop eller hader den. Hvorfra udspringer dit ønske om vægttab? Det skal vi have en snak om.

For vi har et samfund der ser det som en selvfølgelighed, at hvis du er overvægtig, så bør du tabe dig. Og det påvirker alle, der har en krop, der ligger udenfor et snævert kropsideal. Den logik påvirker både børn og voksne, og hvis du ikke er super opmærksom, så bliver det en sandhed, som du blindt følger, uden selv at tage stilling: for: "du bør jo tabe dig, når nu du er overvægtig ik?" - eller hvad? 

Er du egentlig selv enig i det? Og hvorfor/hvorfor ikke?

I Danmark er vægt langtfra neutral. Vægt er ikke bare et kilotal. Vægt er ekstremt værdiladet i en enten negativ eller positiv retning. Vi har en fortælling i vores samfund der lyder noget i retning af:  "du er god nok, når du er slank" og "du er forkert, når du er tyk", og derfor har vi en slankeindustri der tjener mange, mange penge på slankekure, der ikke virker, og rigtig mange mennesker der føler sig forkerte og grimme i deres kroppe. Vi har fatshaming, og vi har vægtstigma, der kun forstærker vægtproblematikken. 

Tænk hvis tallet på din badevægt ikke havde nogen værdiladet betydning. Hvis det du vejer er helt ok som udgangspunkt. Tænk, hvis din kropsstørrelse hverken var rigtig eller forkert, men bare var. Hvordan ville du så spise, så du havde det godt indeni og udenpå?

Mit gæt er:

  • At du ville spise det du kan lide, hvor intet er forbudt.
  • At du ville nyde maden mere.
  • At du ville respektere kroppen, når den var sulten, og når den var mæt.
  • At du havde lettere ved at mærke din krop, dine følelser og tanker.
  • At du dyrkede den motion, du kunne lide at lave.
  • At du så din krop mere som en vigtig funktion for et godt og langt liv end et udseende, der enten er rigtig eller forkert.


Gad vide, om du ikke ville spise mindre og dermed tabe dig, hvis du levede efter alle de ovenstående punkter?


Ethvert vægttab bør komme fra selvkærlighed og ikke selvhad. Det gør nemlig både vægttabet sundere, sjovere og varigt. 
 


Du kan læse mere om gruppeforløbet Det selvkærlige vægttab her>>> Vi starter nyt hold d. 10. september.